DAVA Foods er en innovativ og hurtigt voksende nordisk fødevarevirksomhed, der forarbejder, pakker og distribuerer æg, pasteuriserede æg, plantebaserede fødevarer, krydderier, bageingredienser, frø, kerner, bælgfrugter, koldpresset olie, oliespray, mayonnaiser samt serierne ”NO” og ”WhitePro”. Virksomhedens produkter findes på hylderne i supermarkeder og foodservice, kendt under vores velkendte brandnavn ’DAVA’ og det gule logo. Hos DAVA Foods arbejder man konstant på at udvikle og forfine sortimentet, herunder kolonial-sortimentet, for at tilbyde sunde, sikre og innovative produkter.
DAVA Foods har en bred kommerciel forretning med kunder og aktiviteter på tværs af retail, foodservice og digitale salgskanaler. I takt med udviklingen af forretningen er der et stigende behov for struktur, koordinering og høj kvalitet i de data og processer, der understøtter salgsorganisationen. For at styrke det kommercielle team søges derfor en engageret og serviceminded
Trives du med struktur, koordinering og mange forskellige opgaver, og kan du lide at arbejde i krydsfeltet mellem salg, data, systemer og digitale salgskanaler? Så er du måske DAVA Foods’ nye Commercial Coordinator. Du bliver en vigtig del af det kommercielle team og får en central rolle i den daglige understøttelse af aktiviteter på tværs af retail, foodservice og e-commerce. Rollen kombinerer klassiske salgskoordinatoropgaver med ansvar for datakvalitet, kundeportaler og understøttelse af virksomhedens digitale salgskanaler.
Du tiltræder en alsidig og nyoprettet stilling, hvor du med direkte reference til virksomhedens Kommercielle Direktør, Simon Rud, får en vigtig rolle i den daglige understøttelse af den kommercielle organisation. Indledningsvis vil dit fokus være på at opnå en solid forståelse for forretningen, kunderne, systemerne og de interne arbejdsgange. Herefter får du selvstændigt ansvar for en bred vifte af koordinerende og administrative opgaver og bliver et vigtigt bindeled mellem salg, data, systemer og e-commerce. Du får en bred kontaktflade og mulighed for at bidrage dér, hvor behovet opstår i den kommercielle organisation.
Dine primære opgaver og ansvarsområder vil være:
For at få succes i rollen har du erfaring fra en koordinerende kommerciel funktion og kan eksempelvis have arbejdet som salgskoordinator, kategorikoordinator, indkøbskoordinator eller lignende. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du har formentlig en kommerciel uddannelse. Du har erfaring fra fødevarebranchen og/eller FMCG og har herigennem opnået en god forståelse for de kommercielle processer og arbejdsgange, der kendetegner branchen.
Du behersker i øvrigt dansk og engelsk på professionelt niveau, både i skrift og tale.
Som person er du struktureret, systematisk og detaljeorienteret og formår at bevare overblikket, også når du har mange forskellige opgaver i gang på samme tid. Du arbejder selvstændigt, tager naturligt ejerskab for dine opgaver og følger dem til dørs. Samtidig er du proaktiv, serviceminded og løsningsorienteret og motiveres af at skabe struktur og fremdrift samt understøtte kollegerne omkring dig. Du er relationsskabende, udadvendt og tillidsvækkende og har gode samarbejdsevner på tværs af organisationen. Du er hands-on og motiveres af en bred rolle, hvor opgaverne varierer, og hvor du bidrager dér, hvor der er behov. Samtidig er du tydelig og robust og har mod til at tage de svære dialoger, når det er nødvendigt.
Hvorfor vælge DAVA Foods? Du tilbydes en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed, der er i vækst, hvor du får mulighed for udvikle dig både fagligt og personligt. Vigtige fordele inkluderer:
Er du klar til at tage udfordringen op? Hvis du ser dig selv som Commercial Coordinator hos DAVA Foods, ser vi frem til at høre fra dig - upload dit CV nu. Vi opfordrer alle til at ansøge uanset køn, seksualitet, etnicitet, alder eller religion. For yderligere information om stillingen bedes du kontakte direktør hos Sensu, Thomas Bech på tlf. +45 22 89 89 76.
Du kan se mere om DAVA Foods her: https://youtu.be/aD_miWPPAc8
Vi opfordrer dig til at ansøge så hurtigt som muligt, da vi løbende vil gennemgå ansøgninger.
About Sensu A/S