Drømmer du om at bruge din faglighed i nye rammer og prøve kræfter med en anderledes verden? Så har du nu muligheden for at bringe dine kompetencer som sterilassistent i spil i den veterinære verden!
På AniCura Aarhus Dyrehospital søger vi en uddannet sterilassistent med erfaring, som har lyst til at blive en vigtig del af vores operations- og sterilteam.
Vi er et af landets største dyrehospitaler og modtager udelukkende patienter via vores vagt- og skadestue eller efter henvisning fra andre dyrehospitaler og dyreklinikker. Vi er et moderne og højt specialiseret hospital, hvor vi udfører en bred vifte af avancerede udredninger og operationer.
Hospitalet er veludstyret med alle tænkelige faciliteter, herunder en stor intensivafdeling (ICU), seks operationsstuer, to røntgenlokaler, CT- og MR-scanner, et stort in-house laboratorium samt en genoptræningsafdeling.
Din rolle hos os
Som sterilassistent hos AniCura Aarhus Dyrehospital får du dit eget ansvarsområde og en central rolle i at sikre høj kvalitet og patientsikkerhed i vores kirurgiske arbejde.
Du får ansvaret for den daglige drift og udvikling af vores sterilcentral, hvor du bliver en vigtig nøgleperson i at sikre, at instrumenter og udstyr altid håndteres, rengøres, pakkes og steriliseres korrekt.
Derudover får du en vigtig opgave i at oplære og vejlede vores veterinærsygeplejersker og veterinærsygeplejerskeelever i korrekt håndtering af instrumenter og udstyr samt sikre, at vores arbejdsgange lever op til gældende standarder.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
Vi tilbyder en spændende stilling på en arbejdsplads, hvor du bliver en del af et stærkt og tempofyldt team, hvor høj faglighed, godt samarbejde og humor går hånd i hånd. Hos os får du nogle af de bedste kollegaer, man kan ønske sig!
Vi har en stor og alsidig kirurgisk afdeling, hvor vi udfører en bred vifte af kirurgiske indgreb, herunder ortopædkirurgi, artroskopi, endoskopi, laparoskopi samt bløddels- og øjenkirurgi.
Vi har en høj grad af genanvendeligt udstyr og søger derfor en sterilassistent, der har erfaring indenfor området og lyst til at bidrage med både faglig viden, gode idéer og nytænkning. Vi er åbne for nye perspektiver, og du får rig mulighed for at sætte dit eget præg på både sterilcentralen, arbejdsgangene og afdelingens rutiner.
Vi drømmer om en glad og imødekommende kollega, der har sans for orden, struktur og systematik. Du skal have lyst til at tage ansvar for at organisere og udvikle vores sterilcentral, så den altid fremstår velorganiseret, ren og velfungerende. Vi lægger vægt på, at du arbejder selvstændigt, har øje for detaljen og samtidig trives med at være en del af et team.
Vi tilbyder:
Stillingen er på 32-37 timer ugentligt med arbejdstid i tidsrummet kl. 7.00-18.00 på hverdage. Vi finder sammen en arbejdsplan, der tilgodeser både afdelingens drift og dit privatliv.
Vil du være en del af vores team?
Så, send din ansøgning ved at trykke på ”ansøg nu”. Samtaler vil blive afholdt løbende. Eventuelle spørgsmål kan rettes til veterinærsygeplejerske Nicole Schaloffsky på tlf.: 86282788 og mail: nicole.schaloffsky@anicura.dk .

About Jobber