Get Started

CFO

Asetek opererer B2B med sin vandkølingsforretning, hvor virksomheden er markedsledende, og sælger vandkøling til de fleste af største globale PC-producenter. Efter at være blevet en del af en kapitalstærk kinesisk koncern, er Asetek igen tilbage i markedet for vandkøling af AI datacentre, som er virksomhedens hovedfokus gående fremad.

I tillæg opererer Asetek B2C med sin sim racing-forretning, med fokus på gamers, som blev lanceret i 2021 under brandet Asetek Racing. Asetek blev grundlagt i 2000 og har hovedkvarter i Svenstrup, Danmark og produktion i Kina og Malaysia samt salgskontorer i Taiwan og USA. Virksomheden beskæftiger cirka 120 medarbejdere heraf ca. 80 i Svenstrup.

Asetek er i en spændende udviklingsfase efter at være blevet en del af en kapitalstærk kinesisk koncern. Virksomheden fortsætter som en selvstændig forretningsenhed, hvor der er et strategisk fokus på at styrke den eksisterende forretning, udvikle nye forretningsområder og udnytte de muligheder, der følger med det nye ejerskab.

Til at stå i spidsen for den fortsatte udvikling af økonomifunktionen og understøtte virksomhedens strategiske ambitioner søges nu en forretningsstærk og proaktiv

CFO

International økonomi – Strategisk indflydelse – Markedsledende teknologi

Vil du have det overordnede økonomiske ansvar i en international teknologivirksomhed? Som CFO hos Asetek får du det samlede ansvar for økonomifunktionen og en central rolle i virksomhedens finansielle og strategiske udvikling. Du bliver en tæt sparringspartner for CEO’en, bestyrelsesformanden samt resten af den øverste ledergruppe, hvor dine analyser, økonomiske vurderinger og anbefalinger får direkte betydning for virksomhedens beslutninger og videre retning.

Du får en nøglerolle, hvor du både skal sikre en effektiv og velfungerende økonomifunktion og bidrage aktivt til at omsætte virksomhedens strategiske ambitioner til konkrete resultater. Med din stærke økonomiske faglighed skal du sikre et retvisende og transparent beslutningsgrundlag, skabe overblik over virksomhedens finansielle performance og identificere muligheder for at styrke indtjening og værdiskabelse. Samtidig får du en central rolle i samarbejdet med den kinesiske ejer, hvor du skal være med til at etablere stærke rapporterings- og beslutningsprocesser.

Du får blandt andet ansvar for:

· Den samlede økonomifunktion og koncernens finansielle rapportering på tværs af lande.

  • Budgettering, forecasting, økonomisk performance og løbende økonomisk opfølgning.
  • At sikre effektive økonomiprocesser og et solidt beslutningsgrundlag for CEO og den øvrige ledelse.
  • Tæt strategisk sparring med CEO, den kinesiske ejer og dennes repræsentanter om virksomhedens udvikling, investeringer og forretningsmæssige beslutninger.
  • Ledelse og udvikling af økonomiteamet i Danmark, Kina og USA – med fokus på samarbejde, processer og systemer.
  • Koncernens likviditet, finansiering, risikostyring og internationale skatteforhold.
  • Samarbejdet med den kinesiske ejer samt bidrag til potentielle fremtidige børsnoteringsforberedelser.

For at få succes i rollen kommer du fra en tilsvarende rolle som CFO, økonomichef el.lign., hvor du har opbygget solid erfaring med økonomistyring, finansiel rapportering og forretningsmæssig ledelse. Du har en relevant videregående økonomisk uddannelse, gerne cand.merc.aud. eller HD(R), og du har en stærk regnskabsfaglig ballast og en solid forståelse for virksomhedens økonomiske sammenhænge, indtjening og værdiskabelse. Du har erfaring med at arbejde i en international koncern og har gerne erfaring fra en produktionsvirksomhed. Du er en rutineret bruger af ERP-systemer – gerne Business Central, og det er en fordel, hvis du har erfaring med Power BI og AI.

Du behersker dansk og engelsk flydende i skrift og tale og er bosat i hensigtsmæssig kørselsafstand til virksomhedens lokation i Svenstrup.

Som person er du ansvarsbevidst, initiativrig og forretningsorienteret. Du har en naturlig interesse for virksomhedens indtjening og formår at omsætte økonomiske analyser og komplekse problemstillinger til konkrete indsigter og værdiskabende beslutningsgrundlag sammen med dit team. Du er en stærk sparringspartner for CEO og den øvrige ledelse, hvor du tør udfordre, stille spørgsmål og bringe dine faglige perspektiver i spil. Samtidig arbejder du selvstændigt, har en pragmatisk tilgang til dine opgaver og trives i en omskiftelig hverdag, hvor prioriteterne kan ændre sig. Du er ambitiøs og motiveres af at skabe resultater, udvikle forretningen og bidrage aktivt til virksomhedens strategiske retning.

Er du den nye CFO hos Aseteksom skal være med til at udvikle virksomhedens økonomifunktion? Så skynd dig at uploade din ansøgning og CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til Sensu A/S, Christina Højsholt-Nielsen på +45 61 80 90 91.

Vi gør opmærksom på, at der ikke arbejdes med ansøgningsfrist, da ansøgninger behandles løbende.

CompanyRemote
CFO
$100,000 – $150,000Published by Company
Sensu A/S · Unknown · Økonomi, Svenstrup J

About Sensu A/S

  • Track this application from applied to offer in Job Tracker
  • Join the company's group with other members who applied
  • Get roles like this sent to you by the Career Agent
  • Check your resume against this role before you send it
  • Track this application in Job Tracker
  • Join the company's group
  • Get roles like this from the Career Agent
  • Check your resume against this role
$100k – $150kCompany · Remote